top of page

TERAPEUTISK ANSIGTSMASSAGE KURSUS

Kurset er for dig, der gerne vil lære enkle teknikker til at afspænde og stimulere vævet i ansigtet . Der er i undervisningen mulighed for at være nysgerrig på at udforske sammenhænge mellem kropslige symptomer og psykiske tilstande med basis i det kropslige arbejde. 

 

Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem demonstration/teori, praksisøvelser, refleksion og spørgsmål . I Den Terapeutiske Ansigtsmassage er teknikken en ramme, en konkret tilgang til at arbejde med kroppen. En ramme, der åbner for en terapeutisk proces. Du vil udelukkende lære teknikker til at arbejde med dit eget ansigt. 

AKTUELLE KURSER

LÆS MERE NEDERST PÅ SIDEN

     

AT ARBEJDE MED ANSIGTET

For mig er det at arbejde med ansigtet en fantastisk port til at arbejde med hele mennesket. Det rummer en enkelhed og er samtidig dybdevirkende. Det handler ikke kun om at få tilstande af ubalance til at slippe, men om at få kontakt til egne ressourcer, og opøve en ubesværet evne til at sanse dig selv indefra .


Når vi laver Terapeutisk Ansigtsmassage vækker det samtidig tilstande af lethed, glæde og boblende liv. Vi kommer i kontakt med de mange lag af ressourcer og livskraft, som vi ikke rigtig mærker når kroppen larmer med sine ubalancer.

TERAPEUTISK ANSIGTSMASSAGE ER GODT TIL AT

  • Slippe spændinger
  • Vække væv, der ikke kan mærkes
  • Forbinde krop og hoved
  • Sætte det indre tempo ned
  • Slippe automatiserede kropslige og mentale mønstre
  • Arbejde med, hvad der er tilpas kontakt
  • Få kontakt til egne ressourcer
  • Få et afspændt og livfuldt ansigt
  • Skabe ro og fleksibilitet i (det autonome) nervesystem

UNDERVISNINGEN

Jeg har udvalgt nogle enkle massage-teknikker, som er centrale i den måde, jeg arbejder på, når jeg giver Kranio-Sakral Terapi, Terapeutisk Ansigtsmassage og Bindevævsmassage. Vi stimulerer og afspænder ansigtet gennem akupressurpunkter og en dybdegående massage af muskulatur og bindevæv. 

Der er mange gentagelser undervejs, og vi arbejder fokuseret med rytme og nærvær, så kroppen inviteres til en dyb afspænding.


Selvom vi udelukkende arbejder i ansigtet, giver det en dyb afspænding af hele kroppen og nervesystemet.

Derudover skal vi opøve færdigheder i:

Nærværende berøring

Sansning 

Kontakt

Langsomhed

Rytme

Flow

Lyttende hænder

Det er fundamentet for at kunne arbejde med de enkle massageteknikker og øvelser til at afspænde og stimulere ansigtet.

Når vi begynder at arbejde med de mange forskellige tilstande af spændinger, manglende kontakt eller følelsesløshed vi rummer i ansigtet, forbinder vi os med de underliggende lag af følelsesmæssige tilstande.

Der er på kurset plads til at undersøge hvor meget eller lidt hver enkelt skal påvirke og stimulere vævet i ansigtet, for at det bliver tilpas. Alt foregår med stor nænsomhed og omsorg.

HVEM KAN DELTAGE?

Jeg tilbyder kurset til dig, der enten har fået min 3 behandlinger hos mig eller er fortrolig med at arbejde kropsligt i terapeutiske sammenhænge. Du kan rumme at der er andre deltagere med deres tilstande, og kan adskille dit stof fra de andres tilstrækkeligt til at fungere i gruppen.

Undervisningen er kun målrettet privatpersoner til eget brug.

FORDELENE VED EN GRUPPE

Den dynamik, der opstår, når vi arbejder sammen i en gruppe, er meget berigende for den enkeltes proces! Der er en naturlig spejling og genkendelse af forskellige tilstande som almenmenneskelige, og ikke kun som noget privat, vi har båret rundt på (ofte med stor skamfølelse oveni). Når vi kan være sammen med de tilstande i gruppen, er der mange lag af skam og kropslig og psykisk holdthed, der kan få lov til at slippe.​ 

TERAPEUTISK ANSIGTSMASSAGE - GRUNDKURSUS

TID:  Søndag d.9. februar og lørdag d. 8.marts begge dage kl. 10.00 – 16.00 inkl. Frokostpause

Seneste tilmelding 1. februar 2025.

PRIS: Kr. 2.800 for begge dage. Tilmeldingen er bindende for begge dage, men betalingen kan deles op i 2 rater.

 

 Kurset forløber over 2 hele dage med 2 måneders mellemrum, hvor du kan øve dig, så der på sidste kursusdag er mulighed for yderligere fordybelse og justering. 

På kurset sørger jeg for olie, klude og andet udstyr. Du skal bare medbringe dig selv og din frokost. 

Holdet bliver oprettet ved min.4 deltagere og bliver på max.10 deltagere.

 

Læs om det praktiske vedr. sted, betaling mm. nederst på siden.

 

PRAKTISK 

TILMELDING:  send mig en mail til sakinaharees@gmail.com eller sms til 27 63 84 44 med tilmelding. Så sender jeg information om betaling.


Din plads på holdet er sikret når betalingen af depositum på kr.800 er gået ind.

Tilmeldingen er bindende og gælder for hele kursusforløbet. 


STED: SALIG Yogacenter, Masnedøgade 20, 2.sal, 2100 København Ø (Samme indgang som Danmarks Naturfredningsforening)


KONTAKT:

Sakina Harees, Kranio-Sakral terapeut og Relationel Biologisk Traumeterapeut

Mobil 27 63 84 44

Email: sakinaharees@gmail.com

www.sakinaharees.dk

image.jpg
bottom of page